Kålroen også kendt som majturnip, rutabaga eller på dansk som stokke, er en rodfrugt, der tilhører kålfamilien. Den er resultatet af en krydsning mellem kål og majroe. Kålroe har været en vigtig grøntsag i Nordeuropa og Nordamerika, særligt i køligere klimaer, hvor den trives godt.
Det er en stor, rund til let fladtrykt rod, typisk med en glat, gul til lilla yderside. Den nederste del af roden, som har vokset under jorden, er ofte gullig, mens den øvre del kan have lilla nuancer. Indersiden er fast og gul eller hvid, afhængigt af sorten. De grønne, lidt voksagtige blade minder om kålblade og er også spiselige, men ret grove med kraftig bladnerve.
Kålroen har en mild, sødlig og lidt jordagtig smag med en let bitter undertone. Smagen minder om en blanding af kål og majroe, især når den tilberedes. Kødet er fast og lidt sprødt, når det er råt, men bliver blødt og cremet ved tilberedning.
Den er en alsidig ingrediens i køkkenet og kan moses, koges, steges, bages eller bruges i gryderetter og supper. Serveres ofte som tilbehør, fx i mos eller gratiner. Rå kålroe kan rives og bruges i salater eller som en del af råkost.
Kålroen er en klassisk ingrediens i britisk "neeps and tatties" (mos af kålroe og kartoffel). I Norden bruges den ofte i gryderetter eller som fyld i supper – og den smager fantastisk kogt i mindre stykker i en grønkålssuppe. Kogetiden for kålroen er betydeligt længere end fx kartofler.
Kålroe er hårdfør og trives bedst i kølige klimaer. Den kræver løs, veldrænet jord og tåler frost, hvilket gør den velegnet til efterårs- og vinterhøst.
Kålroen indeholder især C-vitamin og A-vitamin (fra beta-karoten), og så er den en god kilde til kalium, calcium og magnesium. Med sit høje fiberindhold hjælper den fordøjelsen og giver en god mæthedsfornemmelse.
Kålroe har været en basisgrøntsag i mange lande og er en værdifuld afgrøde i køkkener, der prioriterer lokale og sæsonbetonede ingredienser. På grund af sin lange holdbarhed og alsidighed er den blevet genopdaget i moderne madlavning.
