Blomkål

Det mest karakteristiske træk ved blomkål er dens tætte hoved af uåbnede blomsterknopper, typisk hvide, men der findes også varianter med lilla eller gul farve.

Blomkål er kendt for sin milde og nøddeagtige smag og har en fast konsistens, når den tilberedes korrekt. Den kan spises rå, kogt, stegt, grillet, dampet eller endda bruges som ingrediens i forskellige retter, lige fra supper og salater til gratiner og ovnretter.

Blomkålens historie

Blomkålens historie kan spores tilbage flere tusinde år. Den tidligste dokumentation for dyrkning af blomkål stammer fra det gamle Rom og Grækenland, hvor den blev dyrket i form af vilde former for korsblomstrede grøntsager. Imidlertid blev blomkål som vi kender det i dag, avlet frem gennem selektiv avl over mange århundreder.

I det 12. århundrede begyndte italienske landmænd at udvikle blomkål til den hvide, kompakte hoved, som vi er vant til at se i dag. Den hvide farve opnås ved at dække hovedet (blomsterstanden) med blade for at beskytte det mod sollyset og dermed forhindre dannelsen af klorofyl.

Blomkål blev gradvist populær i hele Europa i løbet af renæssancen, og den blev snart en fast bestanddel af mange europæiske køkkener. I det 17. og 18. århundrede blev blomkål dyrket i stigende grad i Frankrig og England og blev en vigtig grøntsag i deres gastronomi.

I det 19. og 20. århundrede blev blomkål introduceret til Nordamerika og andre dele af verden gennem europæiske immigranter og handel. I løbet af det 20. århundrede blev avlsmetoderne forbedret, og nye sorter af blomkål blev udviklet for at imødekomme forskellige klimaer og dyrkningsforhold.

I dag er blomkål en af ​​de mest populære grøntsager globalt, og den bruges i et bredt udvalg af retter og køkkener over hele verden.