Plante portræt - kålroen

Kålroen er nok en af de mest glemte blandt kålsorterne i de danske køkkenhaver – de findes stort set ikke på supermarkedernes hylder. Den er derimod langt mere almindelig kendt i både Sverige og Norge, i Danmark var den tidligere en fast del af fattigmandskosten på landet.  Det er lidt en skam, for det er virkelig en kål med masser af muligheder for anvendelse i køkkenet.

Fun fact om kålroen

Kålroen blev tidligere nævnt som ”nordens citron”, det er ikke på grund af en syrlig smag, for kålroen har en sødlig smag. Kålroen indeholder derimod et højt indhold af c vitamin sammenlignet med andre rodgrønsager. Kålroen indeholder 25 mg c vitamin per 100g, hvilket svarer til 1/3 af den daglige anbefalede mængde c vitamin. Grønkål, som blandt kålen er den absolutte topscorer på c vitamin, indeholder 120 mg c vitamin pr 100g, mens en rødbede til sammenligning indeholder bare 4 mg c vitamin per 100g. Så kålroen har i tidligere tider været et godt mættende valg af grønsag for at få masser af c vitaminer.

Familie

Kålroen hører til korsblomstfamilien/ kålfamilien, på latin arten Brassica napus som alle raps kåltyper.

Hvad kendetegner kålroen?

Kålroen hører til blandt de kålsorter, der betragtes som rodfrugter, da de modsat langt de fleste kålsorter vokser og danner knold under jorden – modsat glaskål der danner en knold over jorden. Kålroen findes i flere forskellige farve kombination med hvidligt til gulligt kød, mens selve knolden uden på kan variere fra gul med violet krave til gul med grøn krave.

Historisk stammer kålroen formentlig fra Skandinavien eller Rusland

Kålroen er en krydsning mellem den almindelige havekål og majroen, den menes at have sin oprindelse i Skandinavien eller Rusland i 1600-tallet. Den blev mere populær op gennem 1700-1800 tallet særligt på grund af den høje næringsværdi for både mennesker og dyr.

I perioder har kålroen spillet en central rolle særligt i landbokosten, hvor den indgik i de mere traditionelle middagsretter som mos og stuvet kål, og bidrog med sin høje næringsværdi til hverdagskosten. Særligt i kriseperioder med knaphed på fødevareforsyningen, har kåleroen spillet en stor rolle, da den er nem at dyrke med et godt resultat, og den er både hårdfør, ikke en særlig krævende kåltype og så har den en god lageringsevne.

Kålroen fik en knap så fremtræden rolle i de danske køkkener i takt med industrialiseringen af landbruget, hvor den fik mere ry af at være fattigmandskost og gled derefter ud af det almindelige kålsortiment i supermarkederne.

Dyrkning

Frøerne forspires for at sikre kraftige levedygtige planter, der kan klare mindre angreb af skadedyr fra fx snegle og jordlopper. Det betyder kålroen med fordel kan forspires medio februar, hvis man har grolys tilgængeligt – ellers i starten af marts, når dagslængden er tiltagende. Den optimale spiretemperatur er 8-18 grader.

Kålroen har en middellang udviklingstid og modner på 90-100 dage, de trives bedst med udplantning når udsigt til nattefrost er væk, det betyder en udplanting i april/ tidlig maj er at foretrække. Planterne udplantes i en velgødet jord toppet med kompost eller med en lille håndfuld organisk gødning i hvert plantehul med en afstand på 30-35 cm mellem planterne, hvis du som jeg har en lille have – eller 40 cm hvis du har rigeligt med plads.

Kålroen er ligesom andre kåltyper grådig og kan godt lide masser af gødning og vand gennem sæsonen for at vokse sig stor – og særligt vand i tørke perioder for at undgå bitterhed i knolden, som at kendetegnet ved både kålroe, majroe og glaskål ved vandmangel. Kålroen elsker at stå i direkte sol for at udvikle gode store knolde.

Efter udplantning kan jorden mellem planterne med fordel jorddækkes med et 5-7 cm tykt lag af græsafklip, blade eller fint hakket haveaffald (dog ikke nåletræer, da det giver en sur jord). Jorddække holder på fugten i varme perioder, holder ukrudt nede og nedbrydes løbende i bedet, gøder jorden og beriger med organisk materiale.

Jorden vandes godt, hvis der ikke kommer vand fra oven – ligesom der igennem sæsonen med fordel kan gødes med flydende gødning for at holde planterne i god vækst.

For at begrænse angreb fra kålsommerfuglens larver, kan de udplantede kålplanter med fordel dækkes med insektnet og efterses løbende for kållarver.

Høst

Kålroen er klar til høst, når knolden er svulmet op – ses tydeligst på kraven af kålroen, da den stikker op af jorden.

Den smager bedst, når knolden ikke er blevet alt for stor – jeg høster mine, når de er på størrelse med en lille håndbold/ kæmpe tennisbold.

Kålroen egner sig godt til lagring, de lagres bedste ved lave temperaturer sammen med andre rodfrugt – fx i sand eller i køkkenhaven dækket godt til mod vejret.

Anvendelse

Kålroen har tidligere været meget almindelig i det danske landbokøkken, hvor den særligt indgik i den traditionelle bondekost – stuvet i fed hvid sovs, moset sammen med kartofler eller i supper.

Min gamle svigerfar på 86 år voksede op på et fattigt husmandssted, hvor kålroen var en helt almindelig del af kosten, både fordi den kunne holde sig i de kolde vintermåneder, men også fordi den var billig og næringsrig. Min grønkålssuppe med kålroe opstod ud fra svigerfars hukommelse – dog lige med den undtagelse, at den selvfølgelig ikke var blendet, som min variant er.

Det er egentlig lidt ærgerligt, at kålroen er gledet ud for den sødlige kålsmag er velegnet i mange retter – og så er den super sund, den kan anvendes på et væld af måder:

• I en råkostsalat, måske sammen med gulerødder, bladselleri, appelsiner, mandariner, æbler, tørret abrikoser, rosiner eller lidt nødder – kun fantasien sætter grænser.
• Rå som snack.
• Skåret i stave som pommes frites.
• Moset med riiiigeligt smør, salt og peber – måske endda blandet med kartofler.
• Kogt som fyld i supper og sammenkogte retter.
• Som en del af bagte rodfrugt godt med krydderurter, god oliven olie, frisk kværnet peber og salt.
• Stuvet som al anden kål i en hvid sovs (i min familie er det sovs hvis der er rigeligt, og sauce hvis mængden er begrænset 😉).

Lad os få kålroen tilbage i det danske køkken – og lad os genfinde de gamle opskrifter, måske i ny nordisk forklædning.