Glaskål, knudekål, glaskålrabi eller kålrabi – kært kålbarn har mange navne. Dog er kålrabi ikke et dansk navn for glaskål, men et afledt navn fra vores europæiske naboer, både i Sverige, Tyskland og England kaldes glaskålen kålrabi. Faktisk er kålrabi og kålroe det samme i Danmark.
Her i huset kalder vi den glaskål, vi dyrker og spiser utrolig mange af dem hvert år.
Fun fact om glaskål
Kål er ikke kedeligt, og der forskes konstant i ernæring og dyrkning. Faktisk har NASA sågar eksperimenteret med at dyrke glaskål som en del af deres forsøg på at finde egnede grøntsager til rumrejser. Grøntsagen er velegnet til rumforskning, fordi den vokser hurtigt, er næringsrig og kan spises både rå og tilberedt, hvilket gør den til en ideel kandidat til fremtidige rummissioner. Så hvem ved, måske fremtidens astronauter kommer til at dyrke deres egne glaskål ude i rummet.
Familie
Glaskålen hører til korsblomstfamilien/ kålfamilien, på latin arten Brassica oleracea som alle have kål tilhører - varietet er gongylodes
Hvad kendetegner glaskål?
Glaskålen vokser over jorden, modsat mange andre kåltyper dyrkes glaskål ikke for høst af blade eller kålhoved, derimod svulmer stænglen op og danner en fin let fladtrykt knold, en stængelknold. Der findes adskillige sorter i smukke farver som lilla, lys grøn og hvid, bladvæksten kan variere fra værende opret til at være mere vandret. Smagen er mild og sødlig, og hvis den er frisk er den sprød og saftig.
Historisk set hører glaskål til blandt de yngre kål varianter
Glaskålen er forholdsvis ung blandt kålsorterne, selvom kål har været dyrket i årtusinder, så vandt glaskålen for alvor frem i middelalderen i det sydlige Europa og Tyskland. Først senere kom den til Danmark og er for første gang registret i 1753.
Glaskålen hører i Danmark til i den traditionelle køkkenhave eller de gamle landbohaver – de var i en længere periode ikke særligt populære i Danmark, men de senere år er de igen kommet tilbage i supermarkederne.
Dyrkning af glaskål
Glaskål vokser bedst i køligere klimaer og kræver en godt drænet jord, den er særligt velegnet i ydersæsonerne som forår og efterår – men der findes flere sorter på markedet, som også er velegnet til den varmere periode om sommeren. I Kålbazaren finder du sorter, der skal dyrkes fra det tidligste forår, henover sommeren og langt ind i efteråret.
Glaskålen er hører til blandt hurtigt voksende kåltyper, den har en udviklingstid fra 50 til 70 dage. Det betyder, man har mulighed for at dyrke flere afgrøder i samme bed i samme sæson.
Som alle kål er glaskålen glad for gødning og vand for at udvikle en smuk stængelknold. Tørke fører ofte til høj grad af bitterhed, så sørg for at vande godt.
Sorterne med opret bladvækst kan plantes tættere end sorter med mere vandret bladvækst, og i den lille køkkenhave med højbede kan planterne stå tæt – så tæt som 25-30 cm mellem planterne ved opret bladvækst, dog er den anbefalede planteafstand 40 cm.
Høst af glaskål
Glaskålen kan høstes når stængelknolden begynder at udvikle sig. Den er mest delikat, når den ikke bliver alt for stor og grov – en god håndfuld, bliver den for stor kan den blive let træet i kødet. Dog finders der sorter, der kan vokse sig langt større end dette – sorten ’Superschmelz’ er en af de få store sorter.
Glaskål høstes nemmest ved at klippe stænglen over lige over jordoverfladen – efterlad roden i jorden, den bliver nedbrudt af havens mikroorganismer og med til at forbedre jorden i din køkkenhave.
Bladene kan spises, men er ofte lidt grove – så de trimmes af før knolden anvendes. Det er perfekt snack til hønsene. Helt unge eksemplar spises uden at trimme alverden af knolden.
Få mest muligt ud af glaskålen i køkkenet
Mange kæmper lidt med at anvende glaskålen i køkkenet, men den smager faktisk fremragende rå, i tændstiktynde stave eller tynde skiver råmarineret i olier, frisk presset citrus og lidt friskkværnet peber er det en dejlig frisk salat. Den er også velegnet i blandede salater.
I Tyskland serveres den kogt og stuvet til mange af dagligdags retterne i det tyske køkken, virkelig lækkert tilbehør.
Her i huset er en af favoritterne flødestuvet glaskål lavet, som man ville tilberede flødestuvet kartofler – i tynde delikate skiver med lidt finthakket løg, salt peber, muskatnød og fløde. Og så ellers i ovnen til kålen er mør og fløde dampet ind.
Den smager også fortrinlig i supper eller lynstegt i wokretter sammen med masser af skønne krydderier og andre grøntsager.
Det er faktisk kun fantasien der sætter grænser.