Der findes et væld af kålsorter, fra de mindste små spidskål til kæmpe store hvidkålshoveder, som det tager en familie evigheder at spise sig igennem. Hos Kålbazaren researcher vi løbende nye sorter, der er velegnet til den lille have.
I parcelhushavens køkkenhave er pladsen ofte trang, og man må være kreativ for at få mest muligt ud af pladsen og samtid opnå en varieret kålforsyning. Der er ikke noget mere kedeligt, at leve af den samme type kål en hel uge.
De store kåltyper har ofte en lang udviklingstid - udviklingstid er et mål for hvor lang tid, der går fra såning til høst af et lækkert kålhoved. Udviklingstiden for kål svinger meget fra sort til sort. De langsomste kål som eksempelvis flere af de gamle sorter af savoykål, rødkål og hvidkål kan være op til 150 dage om at udvikle et stort flot kålhoved - mens flere af de nye kompakte sorter kan levere et mindre men lækkert kålhoved på bare 55 dage.
Derfor er er det vigtigt at vurdere, hvad sort er den rette i din have. I min have vil jeg gerne nå at dyrke en stor mængde forskellige kål og helst høst 2-3 afgrøder fra samme bed. For det kan lade sig gøre, så er det vigtigt at arbejde med de forskellige kålsorter.
Kompakte kålsorter
De kompakte kålsorter, er varianter der passer godt til både den lille husholdning men også parcelhus køkkenhaven. Min køkkenhave er bygget op af højbede, som dyrkes effektivt, helst uden bar jord og huller for at udnytte pladsen optimalt.
De kompakte kåltyper har følgende fordelagtige karakteristiska:
- Kompakte kål er ofte mindre kål med en kort stilk og et tæt hoved med mindre dækblade.
- Kompakte kål er ofte hurtig udviklende - og kan danne høsteklare hoved fra 50 dage til 85-90 dage.
- Kompakte kåltyper kan oftest plantes tæt, pga. den kompakte vækst, det betyder, der kan dyrkes flere kål på lidt plads.
- Kompakte kål danner mindre kålhoveder - fra få hundred gram til et par kilo, når de er høstmodne.
Det er alt sammen karakteristika, der er medvirkende til at optimere høstudbyttet fra køkkenhaven. Hvis man samtid vælger forskellige sorter, så får man en varieret høst med ind i køkkenet til bidrage til en varieret kost.
Ved at vælge sorter med en kort udviklingstid, kan du dyrke 2-3 afgrøder i samme bed på en sæson - og så begynder det for alvor at være sjovt at dyrke sin egen kål.
Det er primært de kompakte kåltyper, du vil finde i Kålbazaren. Du vil ud for hver enkelt kålsort finde en cirka angivelse for udviklingstiden af den enkelte sort, så du kan finde lige den kålsort, der passer dig.