Det er svært at finde en repræsentant for kålfamilien, der er sundere end grønkål. Grønkålen er vitterligt sprængfyldt med vitaminer og mineraler, som har en stor positiv effekt på vores sundhed – og så smager den fremragende.
Grønkål og dyrkning
Før vi dykker lidt ned i grønkålens et udsnit af sundhed og historie, så er der en særlig grund udover sundhed, der gør jeg zoomer ind på lige grønkål. Grønkål er sammen med palmekål og glaskål, de absolut bedste begynder kål, hvis man vil starte på at dyrke kål - allerede første år er du sikret en god succes.
Grønkålen bliver ofte en høj plante, der danner blade ud fra en central stamme – kraftigt krusede lidt grove blade. Grønkål kommer ganske misvisende i grønne farver, men faktisk også dybrøde næsten lilla varianter findes på markedet. Grønkålen er typisk langsomt voksende og meget kuldetolerant, så den kan holde langt ind i den kolde vinter. Jeg høster oftest nedefra blad for blad, og lader planten vokse videre og sætte nye blade.
Jeg forspirer altid alle kål, jeg dyrker i haven – ikke fordi jeg ikke kan så direkte, men udelukkende fordi, de bitte små spirer ofte bliver spist af snegle, duer, knoporm (rodhalsen) og andre farer i haven. Hvis du vil have flere fif til såning, finder du en artikel om forspiring på min side.
Grønkålens historie og fakta
Lad os zoome ind på historien bag grønkålen for en kort stund, det faktisk er en af vores aller ældste medlemmer af Brassica familien.
Historisk set kan grønkålen dateres til længe før kristi fødsel. Grønkålen stammer fra området omkring middelhavet – både de gamle grækere og romere kendte til grønkålens folkesundhed. Vi nordboere tog grønkålen til os i middelalderen, og siden da har den været en del af vores basis kost, både fordi den er billig, sund og nem at dyrke. Særligt på landet har grønkålen været en del af hverdagskosten.
Grønkålen er gledet lidt i baggrunden, og er ikke længere en primær grønsag i det danske køkken, og det er egentlig lidt synd, for det er vitterlig en grønsag med potentiale.
Men hvorfor er det nu lige den er så sund?
De senere år, er der blevet forsket en del i grønsager og sundhed, og her er grønkålen topscorer blandt kålene. Al forskning tyder på, at grønkålen med fordel bringes tilbage til vores køkkener.
Forskning viser at grønkål indeholder store mængder af essentielle mineraler som kroppen har brug for – fx calcium, kalium, magnesium og jern. Kalium har en bevist positiv effekt på blodtrykket, mens kombinationen af kalium og magnesium har sammen med vitamin K en positiv indvirken på knoglemineraltætheden og derved vores knoglesundhed (Tucker et all 1999). Det høje indhold af calcium forbygger knogleskørhed.
Grønkålen indeholder et væld af vitaminer, særligt store mængder af C vitamin og A vitamin, som begge er hovedkilder til grønkålens høje indhold af antioxidanter som carotenoider og flavonoider. Antioxidanterne er den primære årsag til grønkålens sundhedsfremme (Podsędek A., 2007), og hvorfor grønkål er kendt for at beskytte mod vise kræfttyper.
Grønkål indeholder 6,2% fibre pr 100g grønkål, og er top scorer på fibre blandt grønsagerne. Med andre ord, 100g grønkål svarer til 1/5 af det daglige fiberindhold, der skal til for at holde en sund tarmflora (Diabetesforeningen). Grønkålen bliver næppe den eneste kilde til fibre, da 500g grønkål er en ordentlig portion – men en god hjælp til at sikre de daglige fibre.
Køkkenet - Lad os få grønkålen tilbage på tallerkenen
Grønkål er kendt for at være grov i strukturen med stærke bladribber, som ærlig talt ikke er den største fornøjelse at tygge sig igennem uden lidt forarbejdning i køkkenet. Her i huset spises den dog i store mængder af både mennesker og hønsedamer, vi får alle vores daglige fibre.
Grønkålen kan anvendes på mange måder – og her bruger vi den:
- Rå meget fintsnittet i salat
- Lynstegt sammen med andre grønsager
- Stuvet som min mor lavede den
- I lækre supper med rodfrugter
- Finthakket til den lækreste pesto sammen med mandler, god oliven olie og parmesan
- Grønkålschips – til snacks eller på toppen af supper
Referencer
Beccera-Moreno et al, 2013, ”Grønkål: En fremragende kilde til C-vitamin, pro-vitamin A, lutein og glucosinolater”, CyTA – journal of food, Bind 12, 2014 - Nummer 3
Grønkål: Una fuente exelente de vitamina C, pro-vitamina A, luteína og glucosinolatos
Podsędek A., 2007, Natural antioxidants and antioxidant capacity of Brassica vegetables: a review. LWT - Food Sci Technol. 2007;40(1):1–11. DOI:10.1016/j.lwt.2005.07.023
Tucker et all, 1999, ”Potassium, magnesium, and fruit and vegetable intakes are associated with greater bone mineral density in elderly men and women”, The American Journal of Clinical Nutrition, Volume 69, Issue 4, April 1999, Pages 727-736.
Neela Satheesh & Solomon Workneh Fanta, 2020; “Kale: Review on nutritional composition, bio-active compounds, anti-nutritional factors, health beneficial properties and value-added products”, Cogent Food & Agriculture Volume 6, 2020 - Issue 1